Tegninger

Jeg har altid tegnet. Det er vist den eneste af mine talenter, som har været næsten fuldtudviklet fra starten. Bortset fra de senere år, hvor jeg er kommet voldsomt ud af form, har jeg kunnet tegne alting. Faktisk var jeg så indlysende et tegnetalent, at jeg aldrig har tænkt på at blive professionel tegner. Det var simpelt hen for indlysende. Og så savnede jeg farverne.

Derfor gjorde jeg et nummer ud af ikke at lave skitser, men til gengæld ’tegne’ direkte på papiret, når jeg malede akvarel. Det er en svær øvelse, når der er tale om portrætter og landskaber, hvor det helst skal ligene på en prik. For akvarel kan ikke viskes ud bagefter.

Jeg har til gengæld brugt tegneteknikkerne når jeg skulle lave kulisser og figurer til mit modelteater, eller når jeg lavede karikaturer og tegneserier.