Historien

Da jeg var 5 år gammel, så jeg på tv en lille film ved navn ’At han tør’.  Filmen var en primitiv beskrivelse af datidens stuntmen, og jeg var med det samme solgt.  Fra da af ville jeg være stuntman, til mine forældres store forskrækkelse.  Efter nogle år var jeg i gang med alt muligt andet, men Lasse havde ikke glemt min drøm, og da han som 12-årig fik et lille kamera, begyndte vi to at lave stunts i haven.

Omkring 1981 begyndte Lasse og jeg på Dansk Artistskole i Kødbyen, som den gang var et forladt og uhyggeligt sted.  Vores lærer var den legendariske Ahmed Ramani, der talte cirkussprog og selv var stukket af med et cirkus som 12-årig.  Han kunne undervise i alle cirkusdiscipliner, herunder selvfølgelig spring, som var min favorit.

Til juleafslutningen lavede Lasse og jeg en lille sketch, hvor jeg fortæller Lasse om en cowboy-film, jeg har set.  Jeg lader Lasse agere både heste, heltinde og forbrydere, og han blev kastet rundt og tævet i én køre.  Sketchen blev ret sjov, og vi endte med at rejse rundt og opføre den.  Til sidst blev den til filmen ’Hvor ligger Painful City’, som vandt en international pris for bedste kortfilm for børn (om end den var temmelig voldelig).

Da Lasse fyldte 15 blev han anset på Telefilm i Kbh., og her bildte han alle ind, at han var uddannet i stunt i England.  Det var ganske vist ikke sandt, men snart var rygtet spredt til resten af filmbranchen og Lasse blev ansat til virkelig farlige opgaver, som han på mystisk vis slap godt fra.  Det lykkedes ham at klare sig gennem det meste af en stuntkarriere som fuldkommen autodidakt, indtil han til sidst indledte et samarbejde med en engelsk stuntman, der også gav ham lidt undervisning.  Så I dag er påstanden ikke helt forkert.

Som fasttilknyttet i filmbranchen (hvor han også arbejdede lidt som fotograf, runner, lydmand, klippeassistent, m.m.) var det Lasse, der skaffede os vores første fælles job, nemlig som rockere i Midt om Natten (1982), hvor vi også skulle træne en broget flok af sangere, entertainere og statister op i kamp og fald.  Jeg kunne bruge min aikido og karate, og Lasse brugte som altid sin charme, så vi fik hurtigt skik på kampene, som vi dog aldrig fik brug for i praksis, da det hele blev improviseret på stedet af den tilkaldte stuntkoordinator (nr. 2 på jobbet – den første var flygtet i panik).

Efter filmen havde flere af de medvirkende lyst at fortsætte træningen, så Lasse foreslog, at vi startede en stuntskole.  Lokalerne blev Artistskolen, der synes, vi var nogle sjove tosser.  Træningen tiltrak mange, der ikke havde følt sig tilpas i de konventionelle motionstilbud, og det blev efterhånden til en større flok af utilpassede unge fra nær og fjern (sjovt nok også en masse piger).  Efter et års tid flyttede vi træningen til Bernadotteskolen, hvor vi begge havde gået, og her var vel vores storhedstid.  Masser af elever, højt til loftet og endda et tårn, vi kunne springe ud fra.  På et tidspunkt var vi så mange, at jeg kunne stille med 60 stuntelever på filmen Bananen – skræl den før din nabo (1989), der stadig i da udmærker sig ved at være en af verdens dårligste film.

Gennem årene har skolen ligget mange steder – Østerbro Sportscenter, Nansensgade Skole, Svanemøllehallen, og andre steder, jeg ikke kan huske, og til sidst endte vi i Struenseegade i en kæmpe hal på 500 m2 med 18 meter til loftet.  Det var så koldt om vinteren, at vi  måtte bygge et stort telt at træne i og lægge et specielt dansegulv på betonen.  Vi byggede også badeværelse og holdt nogle enormt sjove fester.

Det var her, vi indledte samarbejdet med Richard Buckingham Clark, der var ekspert i både kinesisk og vestlig teaterfægtning. Richard var skolens første introduktion til international teaterfægtning, som i mange år efter blev en fast del af mit liv. Jeg afholdt også mange workshops i Gong Fu, hip hop, kickboxing, m.m.  Hele den indvendige gavl var besat med klatregreb, som Dansk Klatreforbund havde opsat. Det var et magisk sted, der desværre er revet ned i dag.

Det tog omkring 12 år at blive uddannet stuntman hos mig. Og det var vel at mærke, hvis folk kunne lidt i forvejen. Stunt består af så mange forskellige discipliner, at næsten ingen lærer dem alle. Jeg tror, jeg er den eneste stuntman i verden, der har lært mig alle disciplinerne, og det gjorde jeg kun, fordi jeg skulle undervise i det. Her kan du se elevernes pensum over de 12 år, de gik hos mig:

  • Slagsmål til film og teater (stage- and film fighting)
  • Stuntkørsel (Stunt- and precision driving)
  • Bilstunts (car hits/turnovers)
  • Motorcykelstunts
  • Heste stunts
  • Kendskab til special effects
  • Kendskab til moderne og gamle våben
  • Stunts med enhver rekvisit
  • Kendskab til kameraarbejde og storyboards
  • Kampteknik (martial arts) 
  • Kendskab til live stunt shows
  • Fægtning (både som martial arts og stage fight)
  • Redskabs- og springgymnastik
  • Skuespil og drama
  • Stunt co-ordination
  • Sikkerhed
  • Stunt-pædagogik
  • Massage og fysioterapi
  • Sund kost og fitness

Ca. 1.000 har deltaget i kurser på Stuntskolen, men kun omkring 12 har bestået alle de basale discipliner. Det var dem, der i mere end 10 år udgjorde bestyrelsen i Dansk Stunt Union, MSO Stunt Team og Stuntskolens lærerstab.