Stunt

Jeg har altid vidst, at jeg ville være stuntman – også selvom alle mine øvrige aktiviteter var meget indadvendte og kunstneriske. Jeg begyndte min professionelle karriere i 1982 og trak mig gradvist tilbage fra omkring 2007. Jeg laver dog stadig en koregrafi eller et show i ny og næ, men jeg synes, jeg har prøvet det meste og har ikke så meget mere at byde på. På siderne her kan du læse lidt om mine specialer og historien bag den danske stuntbranche, som jeg i al beskedenhed skabte sammen med min bror for mange år siden.