Skolemanifest

af Martin Spang Olsen & Niels Egelund

Den danske grundskole står i dag med udfordringer, som efter vores mening fortjener en systematisk og evidensbaseret tilgang.  Årsagen til de nuværende problemkomplekser er i udstrakt grad at finde i den traditionelle, og ofte rigide struktur, som grundskolerne de facto skal honorere, samt en stærkt beskåret læreruddannelse, der ikke i tilstrækkelig grad ruster lærerne til tidens udfordringer.

Resultatet er udbredt ubalance på en række områder, herunder generelt urolige, utilfredse, mobbende, selvdestruktive elever, der lærer langsomt, har svært ved at sidde stille og svært ved at fordybe sig.  Holdningsproblemer, fysiske skavanker, overvægt, skæv døgnrytme, manglende fysisk og psykisk modstandskraft og problemer med kreativ tænkning er udbredt.

Hos skolelærerne ses generelt mangelfulde kompetencer inden for træning af børns indlærings- og fordybelsesevne, fysisk og psykisk sundhed, evne til at aflæse sociale og psykologiske sammenhænge samt manglende specialviden inden for musik, kunstudfoldelse, dramatik og sanseligt kropsarbejde.

Tabellen nedenfor skal læses som et forsøg på at indkredse de enkelte problemstillinger og sammenholde dem med alternative fremgangsmåder, som erfaringsmæssigt kan løse samme problemstilling.  Der er tale om en generel oversigt, der skal ikke forstås som en ”opskrift”.  Udfordringerne er komplekse og kan ikke løses uden en generel holdningsændring i retning af at benytte sig af metodik, der erfaringsmæssigt virker.  Omvendt bidrager kompleksiteten til, at de opstillede løsningsmodeller i reglen også vil sætte gang i en positiv sneboldseffekt.

udfordring i timerne

alternativ

metode

 

·       støj

·       kun relevant elektronik i timerne

·        

·       sluk mobilen og andet støjende elektronik,

·        

·       uro

·       fælles aftaler om disciplin

·       stilhed, når der bliver talt,

·       benyt fysisk, ikke voldelig kontakt

·       lille klokke el. trillefløjte

·       humoristiske, venlige repressalier (f.eks. skrive på tavlen)

·       manglende koncentrationsevne

 

 

·       aktiv fordybelsestræning

·       benyt klassisk musik,

·       meditation,

·       yoga,

·       skak,

·       strækøvelser,

·       langsom dans,

·       mindfulness,

·       tai ji,

·       qi gong, etc.

·       svingende  energiniveau

·       bedre (og jævnlig) mad og drikke

·       forbyd slik i timerne

·       hav altid frugt og grønt tilgængeligt

·       lav madordning i frikvartererne

·       undgå slikboder og cola-automater på skolen

·       udadreagerende elever

·       mere fysisk bevægelse

·       jævnlige pauser med relevant bevægelse

·       krav om udendørsophold i frikvartererne

·       mere gymnastikundervisning

·       forén musik, teater og bevægelse

·       mangelfuld intellektuel indlæringsevne

·       metodisk og systematisk optræning af  sansning og kognition

·       udenadslære

·       træning i genkendelse af mønstre og strukturer

·       remser

·       oplæsning

·       indlæring vha. sang og dans

·       mangelfuld indlæringsevne generelt

·       træning af sanser, følelser og stemninger

·       langsomme fysiske øvelser

·       arbejde i naturen

·       dans til klassisk eller langsom rytmisk musik

·       fysisk partnerarbejde

·       håndarbejde

·       akrobatik

·       kreativt og kunstnerisk virke

·       dramatisk arbejde

·       stage fight og stunt

·       dårlig fysik hos eleverne

·       optræning af holdningsmuskulaturen

 

·       klassiske øvelser fra yoga

·       tai ji

·       qi gong

·       alexanderteknik

·       ballet

·       redskabsgymnastik

 

·       fysiske smerter pga. dårlige
        arbejdsstillinger

·       adækvat møblement

·       gammeldags skolepulte

·       skrå borde

·       puder

·       mange små pauser med let fysisk aktivitet

Tanken om en helhedsskole kunne gå fint i spand med en praktisk løsningsmodel.  I en helhedsskole kan dagen nemlig prioriteres, så de ’vigtigste’ aktiviteter – dvs. de styrker selve evnen til at lære – kan finde sted tidligt på dagen, hvor børnene har mest energi til rådighed.  Det betyder, at de traditionelle skolefag typisk kommer til at ligge om eftermiddagen og være af mere frivillig karakter. 


Denne opdeling er af praktisk art (fordi det er den hurtigste måde at lære de traditionelle skolefagene på).  Der er altså ikke tale om ideologiske eller etiske overvejelser, men om praktiske konsekvenser af den måde, de bedste forudsætninger for indlæring finder sted. 

Derimod forekommer det os, at den nuværende indretning (hvor traditionelle skolefag prioriteres højere en udviklingen af indlæringsevnen), kun kan forsvares ud fra ideologi, eller muligvis dovenskab i systemet.


Før man indser, at indlæringsprocessen er simpel og faktisk umulig at standse, når først forudsætningerne er til stede, vil man fortsat slide på lærerkræfterne, opretholde ubalance i børnene og smide penge ud af vinduet. 

En bil uden hjul kører altså ikke hurtigere, fordi man trykker hårdere på speederen.  På samme måde skaber flere dansktimer heller ikke automatisk bedre danskkundskaber, før elevernes indlæringsevne er styrket.

©Martin Spang Olsen & Niels Egelund, 2013

(Visited 16 times, 1 visits today)