(Trykt i Fremtidsorientering #1/2005 21)

Kreativitet er en forudsætning for den ønskelige og nødvendige idéudvikling og innovation. Alligevel er kreativitet stadig et underudviklet område i vores samfund. Tag med forfatter og stuntmand Martin Spang Olsen på tur til Østens holisme og få inspiration til nye rammer for kreativ produktudvikling

AF MARTIN SPANG OLSEN

Hvor langt kan man strække den menneskelige kreativitet? Er der grænser for, hvad vi som mennesker kan tænke os til og derefter udføre? Tilsyneladende bevæger vi os mod en slags grænseløshed, hvor næsten enhver tænkelig idé lader sig realisere inden for en overskuelig fremtid. Et sted i fremtiden ligger et felt, hvor teknologi og bevidsthed i forening kan lade alle tænkelige visioner blive til virkelighed. Et felt af grænseløs kreativitet. Men der mangler imidlertid stadig væsentlige led, før tanker og visioner lader sig manifestere sådan helt uden mellemregninger. Et af de steder, vi kan lære om de manglende led, er i Kina. Kinesernes force har altid ligget i deres holistiske tankegang, i modsætning til vores (ofte maniske) interesse for detaljerne. Tilsammen kunne vi måske ende med noget så sjældent som et komplet verdensbillede, der både kunne tilfredsstille erhvervsliv, videnskab, kunst og psykologi. Vi har med andre ord meget at lære af hinanden, og der eksisterer en hidtil uset åbenhed i begge lejre netop nu – ikke mindst i erhvervslivet.

Inspiration fra Østen
Det er flere år siden, erhvervslivet begyndte at interessere sig for kinesisk filosofi. I Vesten er de klassiske tekster om harmoni og strategi kommet til at spille en rolle – ikke mindst i form af Feng Shui, der i dag får de rige rodehoveder til at sværme for det simple liv i harmoni med naturens love. Og mange steder er man sågar begyndt at indrette hele virksomheder efter de klassiske regelsæt. Et af de ældste kampsystemer i Kina hedder Hsing Yi. ”Hsing” betyder form og ”Yi” betyder tanke. Kampsystemet optræner angiveligt en harmonisering af hjernens to dele, den ubevægelige tanke-pol og den bevægelige form-pol. Set med moderne øjne kunne det minde om definitionen på vores to hjernehalvdele, den analytiske (”mandlige”) og den kreative (”kvindelige”). Den ene tænker, og den anden skaber form. Det lader altså til, at man i Kina for tusinde år siden har haft en idé om, at vores hjerne indeholder to forskellige dele, der er indbyrdes afhængige. Hvordan filosofferne er nået frem til det, ved ingen, men teorien udspringer utvivlsomt fra læren om Yin og Yang: Altings komplementaritet. Yin og Yang blev senere en vigtig bestanddel af Taoismen, der igen blev stamfader til en række træningssystemer, bl.a. Tai Chi. At Yin og Yang vitterlig findes som to komplementære kræfter i naturen er for længst videnskabeligt bevist (bl.a. af Niels Bohr). Og vi kan alle i dagligdagen betragte de to komplementære kræfter, der skiftevis hæver/sænker, udvider/skrumper, lysner/mørkner osv. Yin og Yang løber efter hinanden i en evig cirkel, der utrætteligt holder verden i bevægelse og balance. Et evigt åndedræt af plus og minus.

Tilpasning til Vesten
Men kan tusindårig visdom fra den anden ende af kloden nu også tilpasses en moderne, kapitalistisk kontekst? Muligvis, men næppe uden tilpasninger og tilføjelser. Her hentyder jeg navnlig til to europæiske begreber, nemlig kreativitet og psykologi. Den ”moderne” europæiske kreativitet, som manifesterede sig i løbet af 1700tallet, baserer sig på spontan inspiration en luksus, som kineserne traditionelt ikke har undt sig. I Kina arbejdede man, fordi man var tvunget til det, enten af nød eller efter ordre, og den individuelle, spontane udfoldelse var (og er) uhørt for de fleste. Kineserne har traditionelt heller ikke interesseret sig synderligt for psykologi (endsige følelser), og de ”huller”, som traditionel kinesisk filosofi trods alt indeholder i fx deres lægekunst, kan i dag for en stor dels vedkommende fyldes ud af vestlig psykologi.

Kreativitetens rammer
Den ny sammensmeltning af arbejde og fritid i den vestlige verden har stillet skarpt på arbejde som livskvalitet, og kreative og psykologiske redskaber er i dag med til at skabe mere effektive og behagelige arbejdspladser. Hvis man samtidig opfattede virksomheden som en levende organisme, hvis sundhed og balance i alle funktioner var indbyrdes afhængige, ville man være nået langt. Vi er på vej mod en virkelig revolution, en af de største i vor tid, nemlig de selvstændige og kreative medarbejdere, der ikke længere arbejder, fordi de er tvunget til det, men fordi de ikke kan lade være. De nedslidende rutiner er på vej ud, og lønslaven er kommet på museum. Alligevel er succesen endnu til at overse, for langt fra alle har fundet lykken midt i stressen. Hvis en virksomhed skal blive et organisk hele, bliver en af udfordringerne at få familien (og navnlig børnene) integreret i arbejdslivet, så de frisatte menneskelige ressourcer ikke ender med at forsvinde i et umætteligt hul i virksomheden. Det kræver et opgraderet syn på familien som ressource – og altså ikke den hidtidige ”enten-eller” politik, hvor arbejde og familie er stort set uforenelige. Det er nutidens sunde og glade børn, der bliver til fremtidens kreative medarbejdere. De ydre rammer for kreativiteten er altså stadig vakkelvorne, og det er en væsentlig forhindring for en fri og flydende kreativitet. Hvad angår de indre rammer, gælder i første omgang almindelige psykologiske grundprincipper. Den største forhindring for ubegrænset kreativitet ligger i vores følelser. Kun åbne (og ikke-fortrængte) følelser kan til enhver tid og i alle sammenhænge være skabende. At rydde op i fortrængningerne kaldes i almindelighed terapi, men man kunne også vælge at se på det som udvikling eller uddannelse. Man er jo ikke nødvendigvis syg, blot fordi man ikke har et fuldt udviklet følelsesliv. Heldigvis findes der allerede en række brugbare redskaber til at udvikle og blotlægge sind og bevidsthed. Værre står det til med kreativiteten. Alt for ofte diskuteres kreativitet, som om det var resultatet af kreativiteten, man talte om. Som nævnt taler man om idéudvikling, innovation, iværksætteri og entrepreneurship, som om det var det samme som (eller endda finere end) kreativitet. Men kreativitet er niveauet før de andre ting. Kreativitet er selve princippet i at nå frem til en idé. Det er dette før, der stort set ikke er blevet kortlagt.

Ni trin til kreativ produktudvikling
Groft sagt vil enhver idés kreative vej fra følelse til produkt ligge på en bestemt rute (se boksen). Det er på denne rute, at den naturlige balance i produktet skal udvikles, og det er her, Yin og Yang skal træde i karakter. Vejen fra Yin til Yang bliver her vejen gennem følelse, inspiration og idé (højre hjernehalvdel), over hensigt, som beskriver overgangen fra den ”kvindelige” til den ”mandlige” side af sindet. Når vi når så langt som til tanke, har vi groft sagt bevæget os over i venstre hjernehalvdel og dermed til Yang eller den mandlige del af den kreative proces. Gennem tanken udvikles en plan for det færdige udtryk (produkt), og form og indhold samles til et hele, sådan som det sker i alle balancerede kreative processer. Samlet set beskriver de ni punkter også vejen fra usynlig til synlig kreation, hvilket igen kan ses som en vej fra Yin til Yang. For mange vil en stor del af vejen fra følelse til produkt forekomme ubevidst og tilfældig, og det er netop grunden til, at inspiration traditionelt har været så ærefrygtindgydende en størrelse. Men faktisk kan inspiration optrænes ligesom alt andet. Vi kan simpelthen lære at blive inspirerede. Dermed kan vi lave de afgørende justeringer i første fase af den kreative proces, der skaber de afgørende forskelle i det endelige udtryk. På samme måde som få millimeters ændring af sigtet kan få os til at ramme plet – frem for langt ved siden af målet. De ni punkter må ikke betragtes som en manual, og bevidstheden om dem kommer kun langsomt og gradvist. Men ved at blive opmærksom på, hvor i forløbet man er mindre stærk, styrker man hele det kreative udtryk. Teknik og kunnen bliver på den måde mindre relevant – det er afsættet, processen før idéen, der rummer det afgørende potentiale for udvikling. Samtidig er produktets holdbarhed også bestemt af den balance og kompleksitet, hvormed den oprindelige idé er udtænkt. Idéen skal altså være rigtig tænkt fra begyndelsen for at kunne ”holde” (også som modefænomen). Idéen skal i sig selv være en organisme i balance. Først da bliver kreativiteten forvandlet fra blød til hård værdi, fra teknik til livsstil – måske endda til verdensbillede. Livets lovmæssigheder er i virkeligheden ganske enkle – det er os, der har en tendens til at komplicere processerne.

Den kreative fremtid
Mit eget livslange studium af kreativitetens væsen har taget komplicerede omveje gennem en stor mængde østlige og vestlige kunstarter og bevidsthedsteknikker. I dag, hvor næsten alle veje er blevet hurtigere, findes der også hurtige veje til kreativitet. Men det kræver, at man er villig til at arbejde med den kreative substans som en urkraft, en slags grundstof, der ikke nødvendigvis er knyttet til de traditionelle kunstneriske udtryk. Og dermed også uden teknik i traditionel forstand, for teknisk kunnen tager tid at optræne. Men kan vi lære at benytte hele vores kreative potentiale. Når vi får vores idéer, skal teknikken nok genopstå, når der er brug for den. Det vil da ske ud fra et naturligt behov, og ikke blot ud fra en tradition. Selvom vi kan nyde den virtuose pianists tekniske overlegenhed, er det stadig kun den kunstneriske substans, der har den virkelige interesse. Teknik bør altid kun være midlet og ikke målet i sig selv.

Moderne kunstnere er ikke længere tekniske mestre som Bach og Michelangelo, og fred være med det. Lad os i stedet glæde os over, at kreativiteten til gengæld er blevet stadig mere facetteret og individualiseret siden de store mestres tid. Vi kan stadig til en vis grad vælge og vrage fra historiens hylder, hvis vi ønsker de klassiske udtryk. Men først og fremmest har vi nu en enestående mulighed for at gøre kreativiteten til allemandseje. I yderste konsekvens kan den lære os at skabe øjeblikket. Når det samlede kreative potentiale bliver brugt balanceret og i alle sammenhænge, vil der knyttes så stor en energi til enhver idé, at den næsten manifesterer sig selv, fra sekund til sekund. Det er måske i virkeligheden sådan, vi er beregnet til at leve. Det er måske den virkelige magi – den grænseløse kreativitet. Dén fremtid vil jeg gerne nå at se.

MARTIN SPANG OLSEN er forfatter, stuntmand, foredragsholder og medstifter af organisationen Kreativ Handlekraft, der arbejder med kreativitet i erhvervslivet. Han er uddannet i Musikvidenskab samt en række kunst og kampstilarter.

Kreativ produktudvikling ni punkter
Følelse: Noget begynder at bevæge sig i sindet. En følelse vågner og begynder at finde retning. Endnu ingen billeder eller associationer.
Inspiration: Følelsen pustes op og tager form. Trangen til udtryk melder sig.
Idé: Følelsen samler sig og vil noget. Flere dele af de kreative ressourcer kaldes til.
Hensigt: Følelsen rettes i en bestemt retning med ønsket om en bestemt effekt. Følelsen farves af resten af personligheden med mening og intention.
Tanke: Tilstanden former sig til noget, sindet kan rumme og identificere som en tanke. Venstre hjernehalvdel involveres i stigende grad.
Plan: Den samlede idé antager konkret form og bliver genkendelig. En plan for udførelsen forberedes.
Impuls: Tilløbet til et udtryk tages. Point of no return.
Frasering: Den oprindelige følelse udtrykkes inden for rammerne af den fysiske virkelighed i tid og rum. Fraseringen skaber forholdet mellem start og slut, dvs. ´begyndelse-midte-enderelationen´, og er dermed også balancen mellem Yin og Yang.
Endeligt udtryk (produkt): Summen af underfraseringer samles til et hele, der tilsammen udgør den frasering, der er selve udtrykket (produktet).